Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Unge (under 30)
  4. Tværfaglig indsats

Tværfaglig indsats

Med lovgivningen på ungeområdet er der sat en tyk streg under, at unge under 25 år med særlige behov skal have en sammenhængende indsats. Få overblik over, hvad det vil sige, og hvad det kræver at arbejde på tværs af indsatser og fagligheder.

Beskæftigelsesindsatsen skal i høj grad være tværfaglig og koordineret

Udsatte unge skal have en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er koordineret og tværfaglig. Og indsatsen kan også integrere social- og sundhedsområdet. Unge, som vurderes at være uddannelsesparate, kan også have brug for en tværfaglig indsats, hvis det skal lykkes dem at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Metoder i den tværfaglige indsats

Tværfaglighed er den røde tråd, som kan samle kommunernes indsatser for udsatte ledige. Resultatet er en bedre sagsbehandling for borgerne, en stærkere intern organisation, og på sigt kan det være til gavn for kommunekassen.

Den tværfaglige indsats baner vejen for koordinerede og sammenhængende forløb for borgere med komplekse problemstillinger. Der kan være gang i indsatser i flere forskellige sektorer, og disse indsatser skal koordineres. 

Tværfaglighed er en metode

For at det tværfaglige samarbejde fungerer, skal forskellige fagligheder og kompetencer spille sammen og understøtte hinanden. På den måde kan nye perspektiver og løsninger opstå. Og borgeren vil opleve en koordineret og sammenhængende indsats frem for manglende sammenhæng og kontaktpersoner, som ikke taler sammen. Men tværfagligt samarbejde kræver et metodisk kendskab og særlig opmærksomhed fra såvel ledere som praktikere.

Den koordinerende sagsbehandler står i det daglige arbejde i spidsen for at koordinere indsatserne i den konkrete sag. Der kan være tale om:

  • Beskæftigelsesfaglige indsatser
  • Sundhedsfaglige indsatser
  • Sociale indsatser
  • Frivillige indsatser.

Samarbejdspartnere i den tværfaglige indsats

For at sikre den koordinerede, helhedsorienterede indsats kan der være behov for både at koordinere indsatsen internt mellem kommunens afdelinger og med eksterne parter.

Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvem de centrale samarbejdsparter er. I hvert enkelt tilfælde skal I tage stilling til, hvem der er relevante parter i den konkrete sag.

Forskellige typer af fagligheder:

Monofaglighed

  • Når kun en enkelt faglighed er i spil.

Flerfaglighed

  • Forskellige mål
  • Hver faglighed arbejder isoleret med sagen
  • Der udveksles informationer om forskellige indsatser
  • Det koordineres, hvor langt man er.

Tværfaglighed

  • Ligeværdigt samarbejde
  • Fælles faglige målsætninger
  • Konkret samarbejde
  • Udveksling af viden
  • Fokus på nye muligheder
  • Ny fælles merviden
  • Synergi mellem indsatser
  • Integrerede forløb.

De involverede i den unges indsats kan være:

Uddannelsesvejledning

Kommunerne skal vejlede de unge om uddannelse. Indsatsen kan være organiseret på forskellige måder fra kommune til kommune.

Kommunens vejledningsopgaver er:

  • Vejlede om uddannelsesmuligheder
  • Bistå med at udarbejde en uddannelsesplan
  • Vejlede om muligheden for virksomhedspraktik
  • Vurdere målgrupper til produktionsskoler og EGU
  • Vurdere uddannelsesparathed i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse
  • Vejlede om muligheder for at blive uddannelsesparat, fx gennem brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne, praktik mentor eller andet.
Jobcentret

I forhold til de unge er jobcentrets opgave med kontanthjælpsreformen at hjælpe de unge i gang med uddannelse. De skal visitere de unge, som møder op i jobcentret. Alt efter, hvilken målgruppe der er tale om, kan jobcentret anvende virksomhedspraktik, mentor, brobygning, koordinerende sagsbehandler m.v.

De aktivitetsparate unge skal have en helhedsorienteret indsats, og ofte vil den koordinerende sagsbehandler være placeret i jobcentret. Men også andre unge kan have brug for en tværfaglig indsats, hvor der er fokus på helhed og sammenhæng, og hvor andre professionelle derfor skal inddrages i en god overgang til uddannelse.

Familieafdelingen

Familieafdelingen kan have kendskab til de unge via eventuelle tiltag efter Serviceloven. Normalt slutter indsatsen ved det 18. år, men familieafdelingen kan også yde efterværn til den unge indtil, at den unge er fyldt 22 år.

Der kan også være behov for at samarbejde med familieafdelingen, fordi borgeren er forældre til et barn, hvor der er et forløb gennem familieafdelingen.

Psykiatri og handicap

Denne afdeling i kommunen yder bistand til voksne, som har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Psykiatri og handicap kan fx bevilge støtte-kontaktpersoner til unge med særlige behov. De kan også have særlig viden om den pågældende nedsatte funktionsevne.

Stof- og alkoholbehandling

For unge, som har et stof- eller alkoholmisbrug, kan et samarbejde med stof- og alkoholbehandlingen være givtigt. Samarbejdet kan bestå af udveksling af viden, og der kan være tale om koordinering af forskellige indsatser som fx behandling af afhængighed og virksomhedspraktik eller andre indsatser, som forbereder til uddannelse.

Uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesinstitutionen skal have besked, når det fremgår af den unges uddannelsespålæg, at de skal starte på en konkret uddannelse. Uddannelsesinstitutionernes vejledere kender muligheder og krav til de konkrete uddannelser. De vil også have kendskab til de særlige muligheder, der er for unge, som ikke er klar til at starte direkte på uddannelsen. De kan evt. have brug for et særlig tilrettelagt grundforløb, brobygningsforløb, længere tid eller særlig fastholdelsesstøtte. Andre unge har brug for særlig hjælp i form af en IT-rygsæk eller anden specialpædagogisk støtte (SPS).

Virksomheder

Samarbejdet med virksomheder er også et vigtigt element i unges vej til uddannelse. En virksomhedspraktik kan bidrage til, at unge får de kompetencer og den afklaring, der skal til for at kunne starte på en uddannelse. Virksomhedspraktikken skal også indgå som en del af den koordinerede, tværfaglige indsats.

Sundhedsvæsenet

I nogle tilfælde kan det være afgørende at inddrage sundhedsfagligt personale i indsatsen. Her kan der være viden, som er afgørende for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges, og det kan være afgørende, at de forskellige indsatser koordineres.

Rammer for tværfagligt samarbejde

De rammer ledelsen lægger for det tværfaglige samarbejde kan være forskellige fra kommune til kommune. Nedenfor kan du læse om, hvordan rammer kan opstilles for indsatsen, og hvad det stiller af krav til ledelse og udførende led.

Tværfagligt team

Der kan etableres tværfaglige fora, hvor bestemte typer af sager kan vendes. Her kan indsatser koordineres, relevant viden kan komme i spil, og forskellige faglige vinkler kan bidrage til en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Gennemgående kontaktperson

Den gennemgående kontaktperson skal følge aktivitetsparate unge og har ansvaret for at koordinere indsatserne mellem de forskellige parter.

Den gennemgående kontaktperson har brug for ledelsesmæssig opbakning i hele organisationen, for den gennemgående kontaktperson kan have brug for at banke på døren hos kollegaer i hele organisationen.

Samtidig er det afgørende, at den gennemgående kontaktperson også har evnen til at kunne formidle sin opgave og målene for den unge til de kollegaer, som der skal samarbejdes med.

Parterne flytter sammen

Der kan etableres samarbejder, hvor de forskellige parter flytter under samme tag for at sikre, at tværfagligheden får gode vilkår, fordi de forskellige fagligheder er tæt på hinanden i det daglige arbejde.

Med den seneste kontanthjælpsreform blev der lagt op til, at kommunen placerer en samlet indgang for unge på en lokal uddannelsesinstitution. Flere steder i landet er UU og jobcentret flyttet under samme tag på en uddannelsesinstitution.

Download eksempler på tværfaglige ungeteam i et uddannelsesmiljø

  • fælles forståelse
  • godt gensidigt kendskab
  • gensidig respekt
  • nysgerrighed
  • åbenhed
  • fleksibilitet
  • fokus på progression.

Jura på tværs

I det tværfaglige arbejde med at lave en koordineret ungeindsats kan der være behov for at få viden fra forskellige parter. Det betyder, at der er behov for at udveksle oplysninger mellem forskellige instanser.

Som udgangspunkt har medarbejdere tavshedspligt, men myndigheder kan dele informationer om den unge, hvis ønsket om at dele oplysninger er sagligt begrundet, og hvis den unge har givet samtykke.

Husk dialog om behov for udveksling af oplysninger

Skab dialogen med den unge om, hvorfor parterne i sagen har behov for at udveksle oplysninger, hvis de skal sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats. Som oftest ser unge også selv en interesse i, at indsatserne hænger sammen, så de ikke skal fortælle deres historie igen og igen.

Tre cases til inspiration

Kasper fik ansvar for sin fremtid

denne case om Kasper kan du læse om, hvordan de mange professionelle rundt om ham fik fælles fodslag - og hvad det betød for Kasper.

Michelle fik styr på hverdagen

Michelles case illustrerer, hvordan samarbejde mellem jobcenter og børne- og familiecentret skabte mere ro i hendes hverdag – en ro som gav overskud til at tænke på fremtidsplaner.

Familiekonsulenten tog teten og fik Nanna videre

En familiekonsulent fik øje på, hvem der yderligere skulle involveres i Nannas sag for at bringe hende tættere på uddannelse. Læs Nannas case.

VIDEN OG BAGGRUND

Uddannelsespålæg til alle unge

Alle unge under 30 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have et uddannelsespålæg. Om uddannelsespålægget

LOVSTOF

Unge ledige - uddannelsespålæg og tilbud

Alle unge skal have en uddannelse. Reglerne om uddannelsespålæg betyder, at alle unge, der søger kontanthjælp og ikke har en uddannelse, skal have et uddannelsespålæg og får uddannelseshjælp, indtil de starter på en uddannelse. Se lovstof

LOVSTOF

Udveksling af oplysninger om unge

Når flere forskellige aktører er involveret i indsatsen overfor unge med behov for social og uddannelsesmæssig støtte, opstår der ofte behov for udveksling af oplysninger om den unge. Læs lovstof

TEMA

Unge i job & uddannelse

Her kan medarbejdere i jobcentre, kommuner eller virksomheder finde viden til arbejdet med unge, der ikke kan gå den direkte vej i job eller uddannelse. Om unge

PUBLIKATION

Håndbog: Tværfaglighed som arbejdsmetode

En håndbog til ledere og praktikere med metoder og redskaber til at arbejde tværfagligt med og omkring borgerne. Læs håndbogen

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Bente Nissen
Seniorkonsulent
Skånejob | Nydanskere og integration | Veteraner | Job og handicap | Kontanthjælpsmodtagere +30
Jesper Rahbæk Pedersen
Seniorkonsulent
Ungeindsatsen | Evaluering | Projektudvikling | Virksomhedssamarbejde I Unge medarbejderes trivsel